TEMA: Stress. Føler du dig alene med dine tanker og bekymringer?

Er du ramt af stress? Ville du ønske, at du kunne tale med andre, der har det præcis som dig?

Så læs endelig videre …

 

Da lægen på OUH sagde: “Scanningen af din hjerne viser ikke noget unormalt. Mit bedste bud er, at dine føleforstyrrelser skyldes stress”, tænkte jeg: “Den må du længere ud på landet med. Jeg er ikke sådan en (!), der bliver ramt af stress”.

Men det var jeg.  Det var i 2014. Jeg blev sygemeldt og mistede efterfølgende mit job.

Jeg følte mig utroligt alene i og med min stress.

Genkender du det?

Jeg var godt klar over, at jeg l a n g t fra var den eneste, der var ramt af stress, men jeg havde ingen, der virkelig forstod, hvordan jeg havde det. Jeg manglede i dén grad ligesindede at tale med.

Samtaler med en psykolog hjalp mig i den første tid efter mit meltdown. Veninder gjorde, hvad de kunne for at slå ørerne ud. Men jeg længtes efter at tale med andre, der lige som mig kæmpede med at finde hoved og hale i hverdagen og livet som stressramt.

Jeg havde et kæmpe behov for at tale med kvinder, der stod i en situation, der lignede min, men der var ingen ’almindelige’ steder at gå hen med alle mine tanker og bekymringer.

Så jeg kæmpede videre – alene.

Har du det også sådan?

Jeg læste et utal af bøger med fokus på psykologi og personlig udvikling. Jeg startede en blog, hvor jeg kunne få luft for mine tanker og frustrationer, og jeg tog en NLP uddannelse. Sammenlagt hjalp mine egne handlinger mig igennem en hård periode og efter et lille års tid, havde stressen sluppet sit tag i mig.

Men tanken om, hvor fantastisk det ville have været at have været del af et fællesskab, hvor alle var i samme båd, og vi derfor forstod hinanden og ikke følte os forkerte, har aldrig sluppet mig.

DERFOR har jeg i dag startet Room to TALK, så DU ikke skal føle dig alene i den svære tid, du går igennem.

Room to TALK er et samtalefællesskab for kvinder, der er ramt af stress. Her har du mulighed for at sætte ord på alle de tanker og bekymringer, du gør dig, og som kun andre stressramte forstår.

Når du connecter med andre, der er i samme båd, føles det, der er svært, lidt lettere. Der findes ikke noget mere helende end at blive mødt og set af andre. At genkende og blive genkendt.

LÆS om Room to TALK.

 

KONTAKT mig hjertens gerne, hvis du vil vide mere: tlf.: 2571 2511 eller charlotte@livsgefuhl.dk

Jeg var bange hele tiden

På overfladen havde jeg styr på tingene, men under overfladen var jeg bange.

Bange for at sige min mening.
Bange for konflikter.
Bange for at sige fra.
Bange for, hvad andre tænkte om mig.

Jeg var så bange, at jeg slet ikke turde stoppe op, når jeg mærkede, at noget var galt:
– En klump i halsen
– Trykken for brystet
– Hænder, der rystede
– Varme kinder.

Intet af det reagerede jeg på.

Min frygt stod i vejen for, at jeg kunne leve livet på m i n måde. I stedet var mit fyrtårn, hvordan jeg var mest rigtig i andres øjne.

Det stod på i så mange år, at jeg til sidst havde mistet følingen med, hvem jeg var. Hvis jeg en sjælden gang sagde eller gjorde noget, der føltes ægte for mig, gav det mig med det samme dårlig samvittighed.

Hvis jeg fulgte mit eget hjerte, efterlod det mig med følelsen af at være forkert. Så meget havde jeg fjernet mig fra mig selv.

Det føltes helt forkert at følge mit indre, når jeg hele mit liv havde været vant til at navigere efter:
– Andres mening
– Andres kropssprog
– Andres holdning
– Andres behov
– Andres krav.

Det tærede på mig selv både fysisk og mentalt. Drænede mig for energi, overskud og livsglæde.

Det tærede på mine relationer, at jeg ikke turde stå op for mig selv. Skilsmisse blev en af mange konsekvenser.

Men jeg fortsatte mit bange liv. Jeg havde ikke modet til at blive i det ubehag, der fulgte med, hvis jeg prøvede at være den mig, der gemte sig inden i.

Hvis ikke jeg var blevet syg med stress, tror jeg, jeg var fortsat med at leve, som jeg gjorde. Jeg havde ganske enkelt ikke modet til at tage mig selv alvorligt.

Selvom det var voldsomt at blive ramt af stress, er jeg i dag taknemmelig for den periode, hvor mit liv faldt fra hinanden. Den fik mig til at vågne op. Den fik mig til at indse, at det er mit eget ansvar at skabe det liv, jeg ønsker at leve.

Jeg har arbejdet benhårdt på at finde ind til, hvad det var, der gjorde, at modet til bare at være mig ikke var der. Rejsen har været ekstremt personligt udviklende, og den har beriget mig på alle planer af mit liv.

Det allervigtigste, jeg har fået med mig, er, at jeg nu kan – og tør – mærke og stå ved mig selv.

Jeg har fået så mange indsigter og redskaber, der den dag i dag hjælper mig – og andre.

Det, jeg lærte på min rejse, er blevet til min levevej.

Jeg hjælper nu andre med at finde modet til at leve det liv, de inderst inde drømmer om.

DU kan også finde modet til at gøre det, der er rigtigt for DIG. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når lille, bange mig kunne, så kan DU også.