Uden integritet er du usynlig

Integritet er, at du har dit eget billede af verden og modet til at stå ved det.

Er det sådan du lever dit liv? Eller er du ham eller hende, der siger det, du tror andre gerne vil høre?

Hvis du ikke har modet til at stå ved det, der inderst inde er sandt og rigtigt for dig, lever du ude af integritet. På sigt giver det dig følelsen af, at det er andres holdninger og meninger, der sætter dagsordenen for dit liv.

Men hvorfor er det så så svært at stå ved den, du er?

Overbevisninger og tilpasning

Kogt helt ned til en Maggiterning, så handler det om, at der er noget eller nogen, der på et tidspunkt har fået dig til at tro på, at din mening ingen værdi har, og at du derfor ikke må sige den højt.

Det er typisk i din opvækst, at denne overbevisning bliver skabt. 

Som barn ser, hører eller oplever du noget, du får til at betyde, at du skal stikke piben ind og være en version af dig selv, der tilfredsstiller andre. Det kan fx være dine forældre eller en skolelærer, der præger dig.

På sin vis er det smart nok, at du som barn tilpasser dig. Du har ikke mulighed for at overleve alene, så at lave strategier, som overbevisninger også kan kaldes, der hjælper dig med at overleve har et formål … når du er lille.

Men som voksen har du ikke længere brug for dine overlevelsesstrategier.  Du kan selv. Du har dannet dit eget billede af verden, som er det, du skal bruge som grundlag for din måde at leve på.

Skærp din opmærksomhed

Dit mentale system har bare svært ved at kapere, at det nu er over and out for det hensigtsmæssige i overbevisningerne. Strategierne er blevet en integreret del af, hvem du er – og de hænger fast.

Så godt, at hvis du ikke skiller dig af med dem, så fortsætter du med at leve efter de overbevisninger, der i bund og grund tilhører før nævnte forældre eller skolelæreren.

Med mindre du bliver opmærksom på, at det er det, du gør.

Når du først har fået øje på, at du i givne situationer eller sammen med specifikke personer ‘følger et fastlagt manuskript’, kan du gøre noget ved de strategier, der ikke længere gavner dig.

Kroppen som pejlemærke

En overbevisning, der hæmmer dig i at leve det liv, du længes efter, er en overbevisning, der skal dø. Den forhindrer dig nemlig i at leve i integritet.

Uden integritet er du usynlig – både over for dig selv og over for andre. Det giver dig en fornemmelse af, at livet er tomt og meningsløst, fordi du oplever, at du ikke selv styrer det.

Din krop er dit allerbedste pejlemærke ift., om du er tro mod dig selv.

Start derfor med at undersøge, hvordan den reagerer på det, du siger eller gør i relation til andre.  Mærker du ubehag, er det et godt tegn på, at du er ude af integritet = lever en andens overbevisning.

Find dernæst ud af, hvad det er for en gammel overbevisning, der får dig til at se stort på din integritet.

Her er nogle forslag til, hvad der kan være på spil: 

  • Jeg må ikke fylde
  • Jeg er ikke klog nok
  • Sådan opfører pæne piger sig ikke
  • Store drenge græder ikke
  • Andres behov er vigtigere end mine
  • Jeg er ikke noget særligt
  • Jeg tager altid fejl
  • Jeg bliver forladt, hvis jeg siger min mening

Genkender du nogle af sætningerne?

Hvis du synes, det er svært at leve i integritet, så husk dig selv på, at dine meninger, holdninger og følelser er dine og derfor sande for dig. Og du er i din gode ret til at give udtryk for dem.

 

Ku’ du bruge indlægget til noget? Så smid gerne en kommentar 🙂

Hvad er DIN historie?

Vi har alle en historie, men du skal spidse ørerne og sortere i det, du fortæller dig selv, for ikke alt, du hører, er sandt. Meget af det er faktisk en lodret løgn.

Du ved det bare ikke, fordi din historie med tiden er blevet så integreret en del af dig, at du slet ikke sætter spørgsmålstegn ved den.

Lige så længe, jeg kan huske, har jeg læst højt for mig selv fra en bog, der malende beskriver, at jeg:

  • Ikke er god nok
  • Ikke må fylde noget
  • Ikke må skinne
  • Ikke må komme før andre
  • Ikke må sige fra
  • Ikke kan noget særligt
  • Ikke er noget værd

Genkender du noget?

Alle ikke’erne er blevet min historie; skabt af familiemønstre og andres meninger, holdninger, kropssprog, udtalelser og verdenssyn. Og jeg har troet fuldt og fast på dem.

Det har en pris at tro på løgnen. Når du tror på – og lever – en historie, der ikke er din, går det ud over dit selvværd. Det gør dit liv til hårdt arbejde, hvor du føler, at du skal kæmpe for din plads i verden. Det tærer på din livsglæde og kan ende med at gøre dig syg, hvis du bliver ved med at bære rundt på din historie, som var den en tung sten.

Derfor er det vigtigt, at du får øje på historien. Hvad ER det for en historie, du bruger som drejebog for dit liv? Hvordan påvirker den dig? Hvilke tankeskibe sætter den i søen?

Jeg har afsløret min egen løgnhistorie. Det har taget mig år, og jeg falder stadig i vandet, fordi jeg lige som dig kun er et menneske. Men jo mere opmærksom jeg er på, hvad det er, der får mig til at dumpe i, jo lettere er det at kravle op på land igen.

Skal din løgnhistorie ud i lyset? Du vil opleve, at verden bliver større, når du klipper navlestrengen til din historie og SELV bestemmer, hvem du er.

Hvad er DIN historie? Nærer den dig eller går du rundt og hænger med mulen og er mellemtilfreds?