Hvad er overlevelseslag?

I løbet af vores opvækst tilegner vi os helt ubemærket diverse livsstrategier for at kunne navigere i verden.

Vi finder ud af, at det gør ondt at lægge hånden på kogepladen, og lader efterfølgende være med at gøre det igen, vi lærer, at vi ikke kan trække vejret under vand, og bruger en snorkel, hvis vi gerne vil have hoved under og vi indprenter os, at vi skal se os godt for, før vi går over vejen, hvis vi vil helskindede over på den anden side. Det er helt konkrete ting, vi instinktivt gør eller ikke gør; strategier, vi benytter, så vi kan undgå fysisk smerte eller i værste fald døden.

Men nogle lærer også, at man skal være på en bestemt måde for at være rigtig, at bestemte følelser bliver stemplet som forkerte og noget, man ikke må vise eller at det er vigtigere, hvad man gør, end hvem man er.

Det er det, jeg kalder overlevelseslag. Lag vi føjer til vores personlighed med det formål, at vi kan være i verden uden at blive afvist og føle den smerte og afmagt, det afstedkommer.

Problemet er bare, at lagene på sigt kommer til at skærme for, hvem vi i virkeligheden er – inderst inde. Lagene af overlevelse kommer til at betyde, at vi ikke viser verden vores sande jeg, og endnu værre: vi fjerner os mere og mere fra vores autentiske jeg, og vi mister på den måde stille og roligt os selv.

Overlevelseslagene bliver med tiden til en stenhård skal, som det er næsten umuligt for andre at bryde igennem. Frygten for, hvad folk vil tænke om den person, der befinder sig inde bag panseret, er så stor, at vi hellere vil leve med den spændetrøje af cement, vi qua dårlige oplevelser har givet os selv på, end at give los os råbe ’Hey, verden – det er sådan jeg er – take it or leave it’.

Min overbevisning er, at vi holder fast i de forskellige lag af overlevelse, fordi vi ikke tør gå ind i os selv og kigge efter, hvad det var, der gjorde, at vi for længe siden begyndte at lukke ned for vores autenticitet. Når vi holder fast, lever vi ikke – vi overlever kun.

Men hvis vi ikke stopper op og ser nærmere på, hvad de forskellige lag repræsenterer, så bliver vi aldrig frie til at være lige præcis den, vi inderst inde er. Så kommer vi aldrig til at leve et liv, hvor der er sammenhæng mellem det vi tænker og føler, og det vi gør. Vores liv bliver dikteret af en dagsorden, som hører fortiden til og er sat af andres model af verden.

Jeg tror på, at alle de svar, vi behøver, ligger gemt inden i os. Svarene kan hjælpe os med at finde frem til, hvad det vil betyde for ens liv, hvis man skræller lagene væk ét efter ét. Til det formål er coaching er en særdeles effektiv ’skrællekniv’.

Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke havde en filter af overlevelseslag mellem dig selv og omverdenen?

 

Skriv en kommentar