Om mentorforløb

“For første gang i mands minde kan jeg mærke en glædesfølelse. Det er jo helt fantastisk.

Jeg er så glad og taknemmelig over, at jeg fandt dig der, hvor jeg havde mest brug for det. Du gav mig troen på, at jeg er værdifuld og fyldt med ressourcer.

Din ærlighed, din direkte, men altid respektfulde facon, din uhøjtidelighed og humor har virket utrolig godt for mig. Din vidunderlige evne til at rumme, se og høre har jeg ikke oplevet hos andre.

Jeg tænker tit på din forunderlige måde at vende ord og sætninger rundt, så de får en ny betydning – bl.a. har tålmodighed fået en anden betydning efter, at du har lært mig at det er “mod til at tåle”.

Ann H. Sørensen, Kgs. Lyngby