Oplever du konflikt eller accept?

Prøv at lægge mærke til, hvor ofte du hører dig selv sige eller tænke noget i retning af: ’Jeg ville ønske…’ eller ’Hvis bare…’.

Måske håber du på, at dit parforhold bliver bedre, at der kommer en kæreste dumpende eller at din søster, bror eller veninde ændrer sig.

Der er ikke noget galt med at drømme om, at tingene ændrer sig. Der er intet forkert i at ønske sig, at din relation til andre sidder lige i skabet.

Problemet er bare, at når vi sætter os til at vente på forandring med blikket rettet mod fremtiden, skaber vi – helt ubevidst – en indre konflikt. Konflikten kan du se som to sider af dig selv – den ene side råber ’Jeg vil have det, jeg ikke har’ og den anden side råber tilbage ’Jeg vil ikke have det, jeg har’.

De to ‘råbehoveder’ er på ingen måde godt selskab:

  • Når du er orienteret mod i morgen, fortæller du indirekte dig selv, at i dag, nuet, ikke har værdi.
  • Du fralægger dig muligheden for at have indvirkning på dit eget liv (du giver magten over dit liv til andre).
  • Tomhedsfølelsen flytter ind, fordi du pendulerer mellem de to scenarier.

Igen af scenarierne forløser den frustration, der er forbundet med at være i en situation, du ønsker var anderledes. Valget mellem pest eller kolera. Kan du mærke, hvor træls det føles?

Det hjælper ikke at blive ved med at svinge frem og tilbage. Det ændrer ikke situationen. Jo mere du pendulerer, jo større og mere insisterende bliver din indre konflikt.

Så hvad pokker gør du?

Jeg ville ønske, at jeg langt tidligere i mit liv end det var tilfældet havde forstået og gennemskuet, hvor stor en betydning, det, jeg nu deler med dig, har.

Det er ikke raketvidenskab, og du skal ikke have en Ph.D grad for at kunne stoppe pendulet. Det er faktisk en ganske enkel og ukompliceret ting, der skal til.

Alt, du skal gøre, er at ACCEPTERE,
at tingene er, som de er

Jeps, du læste rigtigt. Det er bare det. Ikke andet.

Skal du så bare accepterer alt? Nej, da – på ingen måde. Hvis noget ikke er godt for dig, så skal du ikke acceptere det. Så er du nødt til at handle på det ubehag, du oplever. Det kan fx være at tage en svær samtale eller bryde en relation.

Jeg tror på, at man kan beslutte sig for accept. På den måde bliver accept en bevidst handling, som giver dig kontrollen over dit liv (tilbage). Du giver dig selv mulighed for at leve i nuet, fordi du dropper forestillingen om, at nogen eller noget ændrer sig. Det er dog langt fra det samme som at sige, at det er let at tage accept-kasketten på. Det kræver øvelse at holde fast i beslutningen, fordi der for der som regel er følelser indblandet. De rumsterer – til tider voldsomt – når du går i accept-tilstand.

Du vil derfor med stor sandsynlighed opleve modtand mod at acceptere, at den ønskede forandring ikke kommer til at indtræffe. Hvis du i mange år fx har forsøgt at ændre en relation, og du nu læner dig tilbage og accepterer  den anden, som vedkommende er, så kan det godt give dig oplevelsen af, at du giver op. Det ved jeg fra mig selv.

Oplevelsen udspringer af, at der i den dér svingen frem og tilbage ligger en kamp. Når du så stopper med at kæmpe, uden at have fået det ønskede resultat, kan det godt føles som om, kampen har været forgæves.

Men husk dig selv på, at når du stopper med at kæmpe, og i stedet accepterer mennesker for dem, de er, så er det DIG, der trækker . Det, du vinder, når du lægger pendulet på hylden, er ro inden i.

Skriv en kommentar