Kan du stole på dig selv?

Min datter stoler fuldt og fast på mig. Hun ved med sikkerhed, at når jeg lover noget, så holder jeg det. Hun tvivler ikke på, at mit ja betyder ja – ej heller tvivler hun på, at mit nej er lige med nej. Min datter véd, at jeg griber hende, hvis hun falder. I 12 år har jeg knyttet tillidsbånd, og jeg fortsætter ufortrødent.

Mit kærlighedsprincip er, at min datter skal kunne stole med mig. Lige meget hvad. Det er trygt for hende, og det er trygt for mig. På den måde ved jeg nemlig, at jeg er den allerbedste mor for hende, fordi hun ikke behøver bruge energi på at regne ting ud. Det, hun ser og hører, er det, hun får.

Sådan skal det også rigtig gerne være, når det kommer til os selv. Vi skal kunne regne med os selv. Vi skal kunne stole på, at det vi beslutter os for, bliver ført ud i livet – at vi holder det, vi lover os selv.

Det er dog en særdeles svær disciplin for rigtig mange mennesker. Det er som om, at en aftale hurtigt mister sin gyldighed, hvis den ikke er indgået med en anden person.

Undskyldningerne står i kø for at sabotere vores planer om:
– at begynde at træne
– at stoppe med at sige ja, når vi mener nej
– at skære ned på vores sukkerindtag
– at lytte til vores egne behov
– at sætte grænser.

Hvad er det, der gør, at en aftale ikke tæller på samme måde, når det kun er os selv, vi har indgået den med?

Haltende selvværd. Det er, hvad det for manges vedkommende handler om. Hvis du lader aftaler med andre veje tungere end aftaler med dig selv, er der stor sandsynlighed for, at det er fordi, du tænker, at andre er mere værd end dig. Og det handler måske også om, at du oplever dig selv som både selvoptaget og egoistisk, hvis du vælger dig selv. Mange har desværre med fra barnsben, at det er forkert at sætte sine egne behov først.

Hvordan har du det fx med at sige nej tak til en invitation, fordi du hellere vil ligge hjemme på sofaen og se NetFlix?

Problemet er bare, at for hver gang vi løber fra en aftale med os selv, så undergraver vi vores selvtroværdighed og gør vores selvværd en my mindre. Det går fx ikke ubemærket hen (hverken fysisk eller mentalt), hvis jeg spiser den plade Marabou, jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle spise. Den manglende evne til at overholde aftaler med en selv, bliver lagret i ens underbevidsthed.

Get my point?

Hvis du bliver ved med at vise dig selv, at du ikke er til at regne med, bliver det på sigt svært for dig at føre ting ud i livet. Du bliver bange for at give dig i kast med nye ting, fordi du er forud programmeret til at tænke ’det kan jeg ikke’. Fiasko bliver mere sandsynlig end succes.

Det er da super ærgerligt, når det eneste, du skal gøre, er at tage en aftale med dig selv lige så alvorligt som en aftale, du laver med en anden.

Hvad kan du fremadrettet gøre for at sikre, at du overholder aftaler med dig selv?

Skriv en kommentar