Du k a n godt kvitte livskrisen

Lige nu står du der, hvor livet er alt andet end en dans på roser. Du er tæt på at miste modet, og fremtiden virker uoverskuelig. Det er svært for dig at finde ud af, hvilken retning du skal gå i.

Hvad gør du nu?

Alt sker af en årsag. Det er min klare overbevisning. Set i det lys, er der også en årsag til, at du er blevet præsenteret for den udfordring, du står midt i lige nu. Den er et wake-up call, der bringer et budskab med sig.

Budskabet er, at du skal tage dig selv og dit liv alvorligt. Fordi du fortjener et GODT LIV.

Det lyder måske hårdt, men du har selv en andel i din nuværende situation. Det er den andel, du skal have fundet ud af, hvad er. Så kan du komme videre.

For mit eget vedkommende var mit stresssammenbrud kulminationen på års selvutroskab. Samtidig var krisen en åben dør ind til det liv, jeg inderst inde drømte om at leve – både privat og arbejdsmæssigt. Det liv, jeg lever i dag.

Jeg tror på, at det samme gør sig gældende for dig.

En livskrise er på ingen måde noget, man rækker armene i vejret over og råber hurra for. Men den er din adgangsbillet til mere glæde, ro og lethed i livet. Hvis du vel at mærke suger læring fra den og bruger din nye viden som springbræt.

Et liv, hvor DU er i centrum. Et liv, hvor dine værdier og behov er i fokus.

Jamen, kan jeg overhovedet komme videre herfra?, tænker du måske. Hvis du i årevis har siddet fast i den samme rille, forstår jeg godt din tvivl. Men det er nødvendigt, at du sætter den ud i kulden, hvis du vil udvikling og fremdrift.

Tvivl er i øvrigt ofte frygt i forklædning. Har du nogensinde tænkt over det?

Lad den forklædte frygt komme dig selv tilgode.

DU KAN GODT komme videre. Du har allerede alle svarene på, hvad du skal gøre.

Svarene ligger på hylderne i dit indre lager – som varer, der venter på at blive taget ned. En for en. Du skal blot række ud efter dem og undersøge dem nysgerrigt og i tillid til, at de er rigtige.

På én af hylderne ligger den historie, du bærer med dig. Den rummer svaret på, hvorfor du er landet, hvor du er. Men den kan også hjælpe dig med at finde svaret på, hvordan du kommer videre.

Du vil dog ikke få svarene på, hvordan du kommer videre, hvis du holder fast i din gamle måde at leve livet på. Hvis du bliver ved med at være den, du er lige nu, så hæver du dig ikke ud af det mørke, du står i.

Lyset, der skal vise dig vejen, kan du selv tænde. Hvis du tør lytte til din indre sandhed.

Selvhjælpsguruen Louise Hay har formuleret det så fint: ’Den, du tror, du er, kan ikke klare udfordringen, men den, du i virkeligheden er, kan og vil’.

 

Var indlægget noget, du kunne bruge til noget? Så skriv gerne en kommentar nedenfor.

 

Kan du stole på dig selv?

Min datter stoler fuldt og fast på mig. Hun ved med sikkerhed, at når jeg lover noget, så holder jeg det. Hun tvivler ikke på, at mit ja betyder ja – ej heller tvivler hun på, at mit nej er lige med nej. Min datter véd, at jeg griber hende, hvis hun falder. I 12 år har jeg knyttet tillidsbånd, og jeg fortsætter ufortrødent.

Mit kærlighedsprincip er, at min datter skal kunne stole med mig. Lige meget hvad. Det er trygt for hende, og det er trygt for mig. På den måde ved jeg nemlig, at jeg er den allerbedste mor for hende, fordi hun ikke behøver bruge energi på at regne ting ud. Det, hun ser og hører, er det, hun får.

Sådan skal det også rigtig gerne være, når det kommer til os selv. Vi skal kunne regne med os selv. Vi skal kunne stole på, at det vi beslutter os for, bliver ført ud i livet – at vi holder det, vi lover os selv.

Det er dog en særdeles svær disciplin for rigtig mange mennesker. Det er som om, at en aftale hurtigt mister sin gyldighed, hvis den ikke er indgået med en anden person.

Undskyldningerne står i kø for at sabotere vores planer om:
– at begynde at træne
– at stoppe med at sige ja, når vi mener nej
– at skære ned på vores sukkerindtag
– at lytte til vores egne behov
– at sætte grænser.

Hvad er det, der gør, at en aftale ikke tæller på samme måde, når det kun er os selv, vi har indgået den med?

Haltende selvværd. Det er, hvad det for manges vedkommende handler om. Hvis du lader aftaler med andre veje tungere end aftaler med dig selv, er der stor sandsynlighed for, at det er fordi, du tænker, at andre er mere værd end dig. Og det handler måske også om, at du oplever dig selv som både selvoptaget og egoistisk, hvis du vælger dig selv. Mange har desværre med fra barnsben, at det er forkert at sætte sine egne behov først.

Hvordan har du det fx med at sige nej tak til en invitation, fordi du hellere vil ligge hjemme på sofaen og se NetFlix?

Problemet er bare, at for hver gang vi løber fra en aftale med os selv, så undergraver vi vores selvtroværdighed og gør vores selvværd en my mindre. Det går fx ikke ubemærket hen (hverken fysisk eller mentalt), hvis jeg spiser den plade Marabou, jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle spise. Den manglende evne til at overholde aftaler med en selv, bliver lagret i ens underbevidsthed.

Get my point?

Hvis du bliver ved med at vise dig selv, at du ikke er til at regne med, bliver det på sigt svært for dig at føre ting ud i livet. Du bliver bange for at give dig i kast med nye ting, fordi du er forud programmeret til at tænke ’det kan jeg ikke’. Fiasko bliver mere sandsynlig end succes.

Det er da super ærgerligt, når det eneste, du skal gøre, er at tage en aftale med dig selv lige så alvorligt som en aftale, du laver med en anden.

Hvad kan du fremadrettet gøre for at sikre, at du overholder aftaler med dig selv?