Hvad er meningen?

Det var overskriften på et fremragende foredrag, jeg var til for nylig.

Og hvad ER meningen egentlig?

Med dit liv og alt, det består af? Hvad er meningen med en livskrise?

Uden mening tripper du forvildet rundt som en høne uden hoved og leder efter … nåja … mening – og retning.

Når noget giver helt vildt meget mening for dig,
fornemmer du det

Du har et smil på læben og mærker bobler i maven. Du føler dig glad og let. Din krop arbejder med dig, og dit sind er renset for bekymringer – næsten i hvert fald.

Mening i livet giver dig næring og livsglæde

Derimod drænes du for livstilfredshed, hvis dit liv ikke giver mening.

Hvis jobbet, du står op til hver dag, hænger dig langt ud af halsen. Hvis du ikke føler dig set i dit parforhold. Hvis dine familierelationer hænger i laser. Så er det svært at få øje på, hvad meningen er.

Det er der, livskrisen kan begynde at vise tænder.

Du behøver heldigvis ikke at finde dig i livskrisens tagen bidder af dit liv.

Min overbevisning er, at du selv skaber mening i dit liv. Også i det, der ikke giver mening.

Det gør du ved selv at bestemme, hvordan du responderer på situationer, du ikke kan ændre på. Altså på din fortid.

Din fortid er nemlig fx lige præcis det: Fortid. Den kan ikke laves om. Men du kan give den en ny mening. De ting, du har med dig er, hvad de er. De er sket. Det er op til dig, hvordan du vil håndtere dem i dag.

Det er ikke sagt for at forklejne de oplevelser, du har med dig. Noget kan gøre forbandet ondt at tænke tilbage på. Og her taler jeg af erfaring. Men oplevelserne kan ikke røre dig længere. Alt, du har nu, er en erindring om det, der er sket.

Smerten, du måtte mærke ved at tænke tilbage, er ikke en nutidig smerte. Den hører fortiden til.

For at finde en ny mening, der kan løfte dig videre i dit liv, er det nødvendigt at undersøge den mening, du lige nu tillægger din historie. Hvor er der huller, du bliver ved med at falde i?

Hullerne er overbevisninger og værdier, du ubemærket har arvet – typisk fra dine forældre, som igen har arvet dem fra deres forældre.

Er det ikke ved at være på høje tid at bryde ‘arverækken’?

Hullerne er ikke skabt af dig. Det er ikke dig, der er problemet. Det er problemet – altså hullerne – der er problemet.

Du kan buste dine arvede huller ved at gå din livshistorie efter i sømmene. Er det dig eller din mor, der mener, at pæne piger ikke har sex på første date? Er det dig eller din farfar, der mener, at det kræver hårdt arbejde at tjene penge? Er det virkelig dig, der mener, at du skal lade andres behov komme før dine?

Der ligger en guldgrube af ny viden om dig selv gemt i din livshistorie. Alt, du skal gøre, er at finde den frem.

At være ‘guide’ for folk, der begiver sig i kast med at grave efter deres guld, giver mit liv mening.

Er meningen med dit liv forsvundet ned i et krisehul? Så er det på høje tid, at du får set din gamle historie i øjnene. Den kan give dig helt unik, ny viden om dig selv.

Med denne viden har du de allerbedste kort på hånden for at skabe ny mening – og dermed ny retning – i dit liv.

 

Var indlægget noget, du kunne bruge til noget? Skriv en kommentar nedenfor.

Hvad siger din mavefornemmelse?

”Det er, som om hun er begyndt at trække sig fra mig igen. Men måske er det bare mig …?”. Sådan lød ordene fra min datter forleden. Det gav anledning til en god snak om, hvorvidt man kan stole på det, man fornemmer.

Forhistorien er, at min datter har en veninde, som med jævne mellemrum praktiserer the silent treatment. Det mærker min datter. Alligevel bliver hun usikker på, om det bare er noget, hun finder på.

Kender du fornemmelsen?

En veninde er holdt op med at sms’e. Din ex-mand kan ikke se dig i øjnene, når I mødes eller chefen overser dine markeringer til det ugentlige kontormøde.

Noget inden i dig fortæller dig, at der er ugler i mosen. Men når det nu kun er en fornemmelse, kan du så stole på dig selv?

JA.DU.KAN.

Din mavefornemmelse – altså den der ’Jeg kan mærke, at noget ikke er, som det skal være, men jeg kan ikke bevise min fornemmelse’ – er et af dine allerbedste pejlemærker for, om noget er skidt eller kanel.

To ting spænder ben for, om mavefornemmelsen får lov til at guide dig:

  • At du lever i hovedet
  • At du tillægger andre større værdi end dig.

Hvis du lever i hovedet tillægger du dine tanker større betydning end dine følelsesmæssige og kropslige signaler. Det har den konsekvens, at du afskærer dig selv fra at lade mavefornemmelsen guide dig i den retning, der er rigtig for dig.

Hvis du har fokus på andre og er af den overbevisning, at deres opfattelse af eller udsagn om en given situation er mere rigtig end din, vender du også ryggen til din mavefornemmelse.

Så næste gang du hører en sige ”Nej, nej – alt er fint”,  når du spørger, om alt er OK mellem jer, så prøv lige at tjekke ind med dig selv.

Får du ondt i maven, bliver dine kinder varme, bliver du tør i munden, ryster din stemme eller får du hjertebanken?

Så er det fordi din krop og dit sind forsøger at få din opmærksomhed.

Tommelfingerreglen er, at det ikke ’bare er dig’. Det du mærker fortæller dig historien om, at noget ikke er, som det skal være.

 

Hvad er din største udfordring ift. at lytte til din mavefornemmelse? Smid en kommentar herunder.

 

KONTAKT: tlf.: 2571 2511 eller charlotte@livsgefuhl.dk

Du k a n godt kvitte livskrisen

Lige nu står du der, hvor livet er alt andet end en dans på roser. Du er tæt på at miste modet, og fremtiden virker uoverskuelig. Det er svært for dig at finde ud af, hvilken retning du skal gå i.

Hvad gør du nu?

Alt sker af en årsag. Det er min klare overbevisning. Set i det lys, er der også en årsag til, at du er blevet præsenteret for den udfordring, du står midt i lige nu. Den er et wake-up call, der bringer et budskab med sig.

Budskabet er, at du skal tage dig selv og dit liv alvorligt. Fordi du fortjener et GODT LIV.

Det lyder måske hårdt, men du har selv en andel i din nuværende situation. Det er den andel, du skal have fundet ud af, hvad er. Så kan du komme videre.

For mit eget vedkommende var mit stresssammenbrud kulminationen på års selvutroskab. Samtidig var krisen en åben dør ind til det liv, jeg inderst inde drømte om at leve – både privat og arbejdsmæssigt. Det liv, jeg lever i dag.

Jeg tror på, at det samme gør sig gældende for dig.

En livskrise er på ingen måde noget, man rækker armene i vejret over og råber hurra for. Men den er din adgangsbillet til mere glæde, ro og lethed i livet. Hvis du vel at mærke suger læring fra den og bruger din nye viden som springbræt.

Et liv, hvor DU er i centrum. Et liv, hvor dine værdier og behov er i fokus.

Jamen, kan jeg overhovedet komme videre herfra?, tænker du måske. Hvis du i årevis har siddet fast i den samme rille, forstår jeg godt din tvivl. Men det er nødvendigt, at du sætter den ud i kulden, hvis du vil udvikling og fremdrift.

Tvivl er i øvrigt ofte frygt i forklædning. Har du nogensinde tænkt over det?

Lad den forklædte frygt komme dig selv tilgode.

DU KAN GODT komme videre. Du har allerede alle svarene på, hvad du skal gøre.

Svarene ligger på hylderne i dit indre lager – som varer, der venter på at blive taget ned. En for en. Du skal blot række ud efter dem og undersøge dem nysgerrigt og i tillid til, at de er rigtige.

På én af hylderne ligger den historie, du bærer med dig. Den rummer svaret på, hvorfor du er landet, hvor du er. Men den kan også hjælpe dig med at finde svaret på, hvordan du kommer videre.

Du vil dog ikke få svarene på, hvordan du kommer videre, hvis du holder fast i din gamle måde at leve livet på. Hvis du bliver ved med at være den, du er lige nu, så hæver du dig ikke ud af det mørke, du står i.

Lyset, der skal vise dig vejen, kan du selv tænde. Hvis du tør lytte til din indre sandhed.

Selvhjælpsguruen Louise Hay har formuleret det så fint: ’Den, du tror, du er, kan ikke klare udfordringen, men den, du i virkeligheden er, kan og vil’.

 

Var indlægget noget, du kunne bruge til noget? Så skriv gerne en kommentar nedenfor.

 

Hvad er DIN historie?

Vi har alle en historie, men du skal spidse ørerne og sortere i det, du fortæller dig selv, for ikke alt, du hører, er sandt. Meget af det er faktisk en lodret løgn.

Du ved det bare ikke, fordi din historie med tiden er blevet så integreret en del af dig, at du slet ikke sætter spørgsmålstegn ved den.

Lige så længe, jeg kan huske, har jeg læst højt for mig selv fra en bog, der malende beskriver, at jeg:

  • Ikke er god nok
  • Ikke må fylde noget
  • Ikke må skinne
  • Ikke må komme før andre
  • Ikke må sige fra
  • Ikke kan noget særligt
  • Ikke er noget værd

Genkender du noget?

Alle ikke’erne er blevet min historie; skabt af familiemønstre og andres meninger, holdninger, kropssprog, udtalelser og verdenssyn. Og jeg har troet fuldt og fast på dem.

Det har en pris at tro på løgnen. Når du tror på – og lever – en historie, der ikke er din, går det ud over dit selvværd. Det gør dit liv til hårdt arbejde, hvor du føler, at du skal kæmpe for din plads i verden. Det tærer på din livsglæde og kan ende med at gøre dig syg, hvis du bliver ved med at bære rundt på din historie, som var den en tung sten.

Derfor er det vigtigt, at du får øje på historien. Hvad ER det for en historie, du bruger som drejebog for dit liv? Hvordan påvirker den dig? Hvilke tankeskibe sætter den i søen?

Jeg har afsløret min egen løgnhistorie. Det har taget mig år, og jeg falder stadig i vandet, fordi jeg lige som dig kun er et menneske. Men jo mere opmærksom jeg er på, hvad det er, der får mig til at dumpe i, jo lettere er det at kravle op på land igen.

Skal din løgnhistorie ud i lyset? Du vil opleve, at verden bliver større, når du klipper navlestrengen til din historie og SELV bestemmer, hvem du er.

Hvad er DIN historie? Nærer den dig eller går du rundt og hænger med mulen og er mellemtilfreds?

Gemmer du din sårbarhed bag frygt?

Sårbarhed er lig med svaghed. Sådan var min overbevisning i mange år. Jeg forbandt sårbarhed med at være underhunden i en relation. Var jeg sårbar, forestillede jeg mig, at andre ville miste respekten for mig. Så den side af mig selv pakkede jeg væk.

Hvis du tænker lige som mig om sårbarhed, så tror jeg, du vil kunne li’ dette indlæg.

Jeg vil nemlig gerne dele noget med dig: at turde vise sin sårbarhed er rendyrket mod. Jeps – MOD! Folk der udviser mod høster…rigtig gættet…respekt.

Overbevisningen om, at sårbarhed er svaghed kan derfor kyles i containeren for småt brændbart.

Frygten for at blive afvist eller til grin er det, der afholder de fleste mennesker fra at vise deres sårbare side. Er det også sådan, du har det?

Jeg tør godt vove den påstand, at når vi holder igen med at være sårbare, holder vi også igen på at handle på det, vi inderst inde ønsker os og drømmer om. Vi hæmmer os selv i at leve livet, som vi gerne vil.

Frygten forhindrer os dybest set i at være os selv.

I min søgen efter at blive klogere på, hvad sårbarhed er for en størrelse, stødte jeg ind i den amerikanske professor og forfatter Brené Brown. Hun har skrevet bogen Daring Greatly (på dansk: Glem hvad andre tænker – mod til at være sårbar), og tager i sine berømte TED Talk fra 2010 sårbarhed under kærlig behandling.

Jeg sikker på, at du vil opleve adskillige aha-øjeblikke, hvis du kaster dig over Brené Brown. Hendes udlægning af sårbarhed som mod-med-mod på vil med stor sandsynlighed få dig til at se helt anderledes på, hvem du er, hvis du er sårbar.

I sårbarheden åbner vi til vores inderste og giver os selv mulighed for at leve i pagt med os selv.

Skal frygten have lov til at forhindre dig i at følge dine drømme?
…indlægget er ikke sponsoreret.

Sådan ændrer du en overbevisning

Jeg er uelskelig på alle planer. Hvor mange gange i løbet af en dag kan den overbevisning tage fat i dig? Måske er den ligefrem din grundlæggende tilgang til dig selv og den verden, du møder?

Det er kun en overbevisning. Det er ikke sandheden om dig. Du ER nemlig  værd at elske. På alle planer. Hele tiden. 24/7 – 365 dage om året.

Måske tænker du, at du er uelskelig, fordi du er overvægtig? Tallet på badevægten får lov til at bestemme, hvilken værdi du har som menneske.

Måske føler du dig ikke elskelig, fordi du synes, du mangler succes privat eller arbejdsmæssigt.

Måske følelsen af ikke at være noget værd udspringer af, at du ikke får den anerkendelse, du hungrer efter fra folk omkring dig?

Følelsen af at være uelskelig vil blive ved med at være der, hvis du forventer, at andre skal få den til at gå væk.

Opgaven med at lægge overbevisningen på is er din. Hvordan føles det, hvis du kigger den i øjnene og siger: ”Du er fuld af løgn! Jeg vil ikke længere tro på, hvad du fortælle mig. Jeg vælger, hvordan jeg tænker om mig selv, og hvordan jeg taler til mig selv”?

Her er en lille øvelse, der kan hjælpe dig med at ændre din jeg-er-uelskelig overbevisning:
-Fokuser på, hvad DU gerne vil have i dit liv (fx kærlighed, glæde, succes, godt helbred…)
– Genkald dig en situation, hvor du havde det, du nu ønsker dig i dit liv – træk vejret fem gange. Hver vejrtrækning er med til at forstørre den følelse, situationen gav dig
– Mærk hvordan den gode følelse fylder din krop op (har du brug for at få følelsen til at fylde endnu mere, tager du blot flere dybe vejrtrækninger, til din krop er fyldt helt ud)
– Sig tre pæne ting højt til og om dig selv – skriv dem herefter ned
– Sig tre ting højt, du er taknemmelig for – skriv dem herefter ned

Øvelsen tager kun nogle få minutter. Hvis du laver den hver dag i en uge (gerne flere gange i løbet af en dag), vil du mærke et skift i din måde at opfatte dig selv på.

Din underbevidsthed er skruet sådan sammen, at den helt ukritisk tager imod de tanker, du sender til den. Så hvorfor ikke sende gode og opbyggende tanker af sted? Det er helt og holdent dig, der bestemmer.