Hvad er meningen?

Det var overskriften på et fremragende foredrag, jeg var til for nylig.

Og hvad ER meningen egentlig?

Med dit liv og alt, det består af? Hvad er meningen med en livskrise?

Uden mening tripper du forvildet rundt som en høne uden hoved og leder efter … nåja … mening – og retning.

Når noget giver helt vildt meget mening for dig,
fornemmer du det

Du har et smil på læben og mærker bobler i maven. Du føler dig glad og let. Din krop arbejder med dig, og dit sind er renset for bekymringer – næsten i hvert fald.

Mening i livet giver dig næring og livsglæde

Derimod drænes du for livstilfredshed, hvis dit liv ikke giver mening.

Hvis jobbet, du står op til hver dag, hænger dig langt ud af halsen. Hvis du ikke føler dig set i dit parforhold. Hvis dine familierelationer hænger i laser. Så er det svært at få øje på, hvad meningen er.

Det er der, livskrisen kan begynde at vise tænder.

Du behøver heldigvis ikke at finde dig i livskrisens tagen bidder af dit liv.

Min overbevisning er, at du selv skaber mening i dit liv. Også i det, der ikke giver mening.

Det gør du ved selv at bestemme, hvordan du responderer på situationer, du ikke kan ændre på. Altså på din fortid.

Din fortid er nemlig fx lige præcis det: Fortid. Den kan ikke laves om. Men du kan give den en ny mening. De ting, du har med dig er, hvad de er. De er sket. Det er op til dig, hvordan du vil håndtere dem i dag.

Det er ikke sagt for at forklejne de oplevelser, du har med dig. Noget kan gøre forbandet ondt at tænke tilbage på. Og her taler jeg af erfaring. Men oplevelserne kan ikke røre dig længere. Alt, du har nu, er en erindring om det, der er sket.

Smerten, du måtte mærke ved at tænke tilbage, er ikke en nutidig smerte. Den hører fortiden til.

For at finde en ny mening, der kan løfte dig videre i dit liv, er det nødvendigt at undersøge den mening, du lige nu tillægger din historie. Hvor er der huller, du bliver ved med at falde i?

Hullerne er overbevisninger og værdier, du ubemærket har arvet – typisk fra dine forældre, som igen har arvet dem fra deres forældre.

Er det ikke ved at være på høje tid at bryde ‘arverækken’?

Hullerne er ikke skabt af dig. Det er ikke dig, der er problemet. Det er problemet – altså hullerne – der er problemet.

Du kan buste dine arvede huller ved at gå din livshistorie efter i sømmene. Er det dig eller din mor, der mener, at pæne piger ikke har sex på første date? Er det dig eller din farfar, der mener, at det kræver hårdt arbejde at tjene penge? Er det virkelig dig, der mener, at du skal lade andres behov komme før dine?

Der ligger en guldgrube af ny viden om dig selv gemt i din livshistorie. Alt, du skal gøre, er at finde den frem.

At være ‘guide’ for folk, der begiver sig i kast med at grave efter deres guld, giver mit liv mening.

Er meningen med dit liv forsvundet ned i et krisehul? Så er det på høje tid, at du får set din gamle historie i øjnene. Den kan give dig helt unik, ny viden om dig selv.

Med denne viden har du de allerbedste kort på hånden for at skabe ny mening – og dermed ny retning – i dit liv.

 

Var indlægget noget, du kunne bruge til noget? Skriv en kommentar nedenfor.

Bliver du (også) forvirret af det her?

Mine mave og mine næsebor var fyldt til randen med indtryk, da jeg forleden gik hjem fra et besøg i Odenses nyeste madmekka: Arkaden Foodmarket. To etager med madboder, der alle lokker med den helt rigtige løsning til at få stillet sulten.

Læs videre og find ud af, hvordan det har noget med dig at gøre

Et overflødighedshorn af muligheder – det lyder som en sand fest, ikk’?

Men det var det faktisk ikke.

Jeg havde virkelig svært ved at bestemme mig.

For når nu den dybstegte kyllinge-oste-bolle så lige så lækker ud som spydene med marineret kalvekød, og den sirligt rullede vegetarwrap lokkede lige så meget som de økologiske pandekager med oksekødsfyld  … hvad skulle jeg så vælge?

Jeg mærkede frustrationen banke på. For jeg var jo nødt til at beslutte mig, hvis jeg skulle fuldføre mission få-noget-at-spise og dermed løse mit problem.

Det var her, jeg kom til at tænke på, at præcis det samme pres du bliver udsat for i en livskrisesituation: Frustrationen ved at skulle finde ud af, hvilken sti du skal vælge at gå ad (blandt et utal af stier) for at få løst dit problemet.

Hvis du gerne vil ud af krisen, ved du, at du skal vælge en vej. Ellers kommer du ikke videre. Men hvilken vej? Healing? Tankefeltterapi? Klangterapi? Kraniosakralterapi? Mindfulness? Psykoterapi? Coaching?

Måske mit tilbud sidst i indlægget er din rette vej?

Det er ret frustrende, ikk’? Belastende. Grænsende til det stressende, hvis du spørger mig.

DU HAR NEMLIG BRUG FOR ENKELTHED, når du står i en livskrise. Én retning – én løsning –  du tror på kan få dig på rette kurs igen.

Den kan være svær at fokusere på.
Hvis du er bare en smule som mig, lader du dig (helt naturligt)
påvirke af mennesker omkring dig.

Har du en veninde, der er blevet hjulpet videre af fx hypnose, så falder det ligefor at tænke: ’Hvis det virkede for hende, så er det vel dumt af mig ikke at prøve?’.

Næ, faktisk ikke.

Fordi.

Hvis du allerede på forhånd har modstand mod hypnose (som jeg i øvrigt intet dårligt har at sige om), så er der ingen grund til at spilde krudt på det .

Du skal finde den vej, der passer DIG. Ellers ender du bare med at give op på halvvejen, hvilket jo på ingen måde er det, der hjælper dig.

Den bedste måde at finde din vej på er ved at lukke ørerne for alle de råd og idéer, som folk i bedste mening kommer med (hvis jeg havde en krone for alle de råd, jeg har fået …).

SÅDAN FINDER DU DIN LØSNING:

  • Sæt eller læg dig et sted, hvor du ikke bliver forstyrret.
  • Luk øjnene og træk vejret roligt og dybt.
  • Tænk på, hvordan du gerne vil have dit krisefri liv skal være.
  • Stille og roligt begynder der at poppe idéer til ’hjælpere’ op (bare giv dig tid – de skal nok komme).
  • Skriv ’hjælperne’ ned på et stykke papir.
  • Mærk, hvilken fornemmelse hver enkelt mulighed giver dig i kroppen.
  • Vælg den løsning, der giver dig den bedste fornemmelse.

Du kan godt regne med, at de løsningsmuligheder, der kommer til dig, er et produkt af din underbevidsthed. Du henter med andre ord din løsning fra dit eget indre lager.

Ved at lave denne lille øvelse, kan du undgå at skulle løsnings-shoppe i en uendelighed. Du har allerede svaret på, hvad der bedst kan hjælpe dig ud af din livskrise.

HUSK: Det er som udgangspunkt
din første indskydelse, der er den rigtige

 

Hvis din underbevidsthed svarer COACHING, skal du være så hjerteligt velkommen til at ansøge om en gratis 30 minutters KOM-VIDERE session (Skype eller telefon).
Sessionen er din mulighed for at finde ud af, om det er LIVSgefühl, der skal være din personlige hepper, imens du skaber dit krisefri liv.

 

ANSØG om KOM-VIDERE session hér.

 

KONTAKT: tlf.: 2571 2511 eller charlotte@livsgefuhl.dk

 

PS: Hvilken ret jeg valgte? Den første indskydelse var den rigtige. Smagsprøven, som var den første jeg fik, gjorde udslaget. Krydderiernes prikken på min tunge og kødets mørhed rumsterede i mit baghoved, imens jeg besøgte de øvrige madboder. Jeg valgte de marinerede kalvespyd.

To spørgsmål, der hjælper dig ud af livskrisen

Livskriser rammer alle.

Skilsmisse.
Fyring.
Konflikter i nære relationer.
Manglende arbejdspassion.

… bare for at nævne nogle få.

Fælles for kriserne er, at de dræner en for livsglæde, overskud og tro på fremtiden. Man mister retning på sit liv. Overblikket forsvinder. Det medfører for mange, at de hænger fast i livskrisen.

Hvad er egentlig årsagen til det?

Den er mere enkel end du tror:
Fordi spørgsmålet HVORFOR? kører i ring?

Når du bruger din energi på at undersøge,  hvorfor du er landet i en livskrise, kigger du bagud. Man kan også sige, at du bliver ved med at kradse i et sår, det blot ønsker en ting: at hele.

De to spørgsmål, der kan hjælpe dig med at komme ud af livskrisen er: HVAD? og HVORDAN?

Hvad?
Frem for at dvæle ved, hvorfor du er landet, hvor du er, bør du spørge dig selv: “Hvad kan jeg gøre for at komme videre? Hvad skal jeg begynde at gøre? Hvad skal jeg gøre mere af? Hvad skal jeg holde op med?

Når du begynder at stille dig selv hvad-spørgsmål, giver du din hjerne signal til, at du ønsker at forandre din situation.

Hvis du forestiller dig, at ‘Hvorfor?’ er som at sidde i din bil med motoren slukket og tro, at du flytter dig, så er ‘Hvad?’ kodeordet, der starter motoren og sætter bilen i gear.

Hvordan?
Næste forløsende spørgsmål, du bør stille dig selv er: “Hvordan tager jeg så det første skridt?”. Skal jeg bede om hjælp? Skal jeg ændre på min boligsituation? Hvordan får jeg førte svarene på mit ‘Hvad?’ ud i livet?

Lad os blive ved køreturen … Når du præsenterer din hjerne for spørgsmålet ‘Hvordan?’, beder du den ubevidst om at sætte foden på gaspedalen og begynde at køre.

 

Har du svært ved at få starten motoren og begynde at køre?

ANSØG om en gratis KOM-VIDERE session, hvor vi sammen stiller skarpt på din fremtid.

LÆS om min workshop, der giver dig inspiration til at finde dit HVAD? og dit HVORDAN?.

 

KONTAKT mig på tlf.: 2571 2511 eller charlotte@livsgefuhl.dk

Skab din fremtid i dag

Du ved godt, at du skal leve i nu’et. Lige som mig har du sikkert hørt det meget mere end 117 gange før.

Og den er jo go’ nok. Vi har faktisk ikke andre muligheder end at leve lige nu og her.

Så hvorfor taler jeg så om fremtid?

Det gør jeg, fordi jeg godt ved, at tanker om fremtiden fylder rigtig meget, når du står midt i en livskrise.

Jeg har selv været der. Nogle dage er det noget nær det eneste, du kan beskæftige dig med.

Jeg skriver om fremtid, fordi jeg gerne vil hjælpe dig med at omsætte tankerne til noget konkret, der kan hjælpe dig videre.

Din fremtid skulle meget gerne bliver bedre end det, du står i lige nu. Brug derfor nutiden til at gøre noget for at gå den fedeste fremtid i møde.

Det er i dette øjeblik, at du har alle muligheder for at lægge den første, nye trædesten på den vej, du fremadrettet ønsker at gå.

Spørg derfor dig selv: Hvad er det for et liv, jeg ønsker at leve? Hvilken følelse skal mit liv give mig?

Du kan fx undersøge, hvilken følelse, der dominerer din hverdag lige nu, og så finde dens modsætning. Det giver dig et ret godt fingerpeg i retning af, hvordan du ønsker at leve.

Sæt dig selv i førersædet.

Det kan måske virke uoverkommeligt, fordi livet ramler om ørerne på dig. Men jeg er sikker på, at du hurtigt vil finde ud af, at det er vejen frem.

Når du oplever dig selv gøre noget frem for at sidde og vente på bedre tider, bliver du nemlig belønnet af din hjerne. Den giver dig et ekstra skud dopamin, det hormon i hjernen, der spiller en væsentlig rolle ift. glæde og motivation.

Ville det ikke være fedt?

Sådan gør du
Jeg benytter primært to metoder, når jeg har brug for at få klarhed over mine næste skridt. Både på det personlige plan men også i min virksomhed.

Metoderne får du lige her:

Metode nr. 1

  • Brainstorm med dig selv og skriv alle dine ønsker for dit fremtidige liv ned på hver sin post-it (Afsæt tid, hvor du ved, at du ikke bliver forstyrret).
  • Når du har ‘tømt ønsketanken’, skal du prioritere dine ønsker. Det gør du ved at sætte dine post-it sedler under hinanden for så at flytte rundt med dem (brug fx en væg, gulvet eller spisebordet).
  • Tjek nu med dig selv om den post-it, du har øverst, er vigtigere for dig, end den der er neden under. Lav denne tjekke-prioritering, til du ikke længere har lyst til at ændre på rækkefølgen.
  • Værs’go’ – nu har du din køreplan for fremtiden.

Metode nr. 2

  • Lav et visionboard, der med billeder illustrerer dit fremtidige liv. Jeg vil anbefale dig, at du til at starte med kun laver ét visionboard, som viser alle aspekter af det liv, der ligger på den anden side af livskrisen. På den måde kan du se det store billede.
  • For at lave et visionboard, skal du bruge et stort stykke karton og en stak ugeblade/magasiner, en saks og en limstift. Bladr materialet igennem og klip det ud, du ønsker at have i dit livskrisefri liv. Undlad at tænke for meget over, hvad du klipper ud – mærk i stedet, hvordan du bliver påvirket af det, du ser. En god følelse er lige med, at det er noget, du har lyst til at have i dit liv.
  • Klæb nu billederne, citater, ord etc. på kartonet. Lad din mavefornemmelse guide dig til, hvor på kartonet, du skal klæbe noget fast.
  • Værs’go’ – en visuel køreplan for dit fremtidige liv.

 

Det bliver meget nemmere for dig at skabe det liv, du drømmer om at leve, når du har et klart billede af, hvordan det skal se ud.

 

Ku’ du bruge indlægget til noget? Så efterlad rigtig gerne en kommentar nedenfor.

Du k a n godt kvitte livskrisen

Lige nu står du der, hvor livet er alt andet end en dans på roser. Du er tæt på at miste modet, og fremtiden virker uoverskuelig. Det er svært for dig at finde ud af, hvilken retning du skal gå i.

Hvad gør du nu?

Alt sker af en årsag. Det er min klare overbevisning. Set i det lys, er der også en årsag til, at du er blevet præsenteret for den udfordring, du står midt i lige nu. Den er et wake-up call, der bringer et budskab med sig.

Budskabet er, at du skal tage dig selv og dit liv alvorligt. Fordi du fortjener et GODT LIV.

Det lyder måske hårdt, men du har selv en andel i din nuværende situation. Det er den andel, du skal have fundet ud af, hvad er. Så kan du komme videre.

For mit eget vedkommende var mit stresssammenbrud kulminationen på års selvutroskab. Samtidig var krisen en åben dør ind til det liv, jeg inderst inde drømte om at leve – både privat og arbejdsmæssigt. Det liv, jeg lever i dag.

Jeg tror på, at det samme gør sig gældende for dig.

En livskrise er på ingen måde noget, man rækker armene i vejret over og råber hurra for. Men den er din adgangsbillet til mere glæde, ro og lethed i livet. Hvis du vel at mærke suger læring fra den og bruger din nye viden som springbræt.

Et liv, hvor DU er i centrum. Et liv, hvor dine værdier og behov er i fokus.

Jamen, kan jeg overhovedet komme videre herfra?, tænker du måske. Hvis du i årevis har siddet fast i den samme rille, forstår jeg godt din tvivl. Men det er nødvendigt, at du sætter den ud i kulden, hvis du vil udvikling og fremdrift.

Tvivl er i øvrigt ofte frygt i forklædning. Har du nogensinde tænkt over det?

Lad den forklædte frygt komme dig selv tilgode.

DU KAN GODT komme videre. Du har allerede alle svarene på, hvad du skal gøre.

Svarene ligger på hylderne i dit indre lager – som varer, der venter på at blive taget ned. En for en. Du skal blot række ud efter dem og undersøge dem nysgerrigt og i tillid til, at de er rigtige.

På én af hylderne ligger den historie, du bærer med dig. Den rummer svaret på, hvorfor du er landet, hvor du er. Men den kan også hjælpe dig med at finde svaret på, hvordan du kommer videre.

Du vil dog ikke få svarene på, hvordan du kommer videre, hvis du holder fast i din gamle måde at leve livet på. Hvis du bliver ved med at være den, du er lige nu, så hæver du dig ikke ud af det mørke, du står i.

Lyset, der skal vise dig vejen, kan du selv tænde. Hvis du tør lytte til din indre sandhed.

Selvhjælpsguruen Louise Hay har formuleret det så fint: ’Den, du tror, du er, kan ikke klare udfordringen, men den, du i virkeligheden er, kan og vil’.

 

Var indlægget noget, du kunne bruge til noget? Så skriv gerne en kommentar nedenfor.

 

Kære tanke – jeg h a r set dig

Er dine tanker ved at overmande dig? Føler du, at de tager styringen over dig og ikke omvendt?

Hver eneste dag flyver der 30.000-70.000 tanker igennem hovedet på dig.

Du føler måske, at dine tanker har taget styringen over dig og ikke omvendt. Faktum er dog, at de fleste af de tanker, der kommer, er så flygtige, at du slet ikke bemærker dem.

Desværre sker det rigtig tit, at du bider dig fast i dine tanker. For det meste ikke i de tanker, der gør dig glad og giver dig overskud i hverdagen.

Det er som regel de tanker, der får dig gravet længere og længere ned i et sort hul, du hægter dig fast på.

Nede i hullet sidder du så og grubler. Hvorfor? Hvad nu hvis? Hvordan? Det er de spørgsmål, der ofte følger med grublerierne. Og med grublerierne følger bekymringer.

Hvor meget har det indtil nu gavnet dig at bekymre dig og tænke dig selv halvt ihjel?

Tankerne kan – eller skal – du ikke ændre. I stedet er det din håndtering af tankerne, du skal arbejde med.

Grublerierne gør ikke noget godt for dig. De stjæler dit fokus fra dit nu-og-her.

Du er ikke alene om at gå og gruble. De fleste af mine kunder grubler – nogle dagen lang. Jeg har selv brugt år af mit liv på at gruble. Der er stort set intet af det, vi bekymrer os om, der får det udfald, vi prøver at tænke os til.

Det er med andre ord spild af kostbar tid at gruble og bekymre sig.

Hvad skal du så gøre for at lægge grublerierne på hylden, så du kan få overskud til at være i nuet og nyde livet?

Det første, du skal gøre, er at acceptere, at tankerne kommer. Tankerne kommer helt automatisk – som du nu ved op til 70.000 gange på et døgn. Du kan ikke stoppe tankestrømmen. Til gengæld kan du stoppe dig selv i at løbe med tankerne, når de kommer. For det er det, du gør, når du grubler: Tager tanken som noget, du skal forholde dig til.

Dit næste skridt er, at du øver dig i at ændre fokus. Ikke for at undgå den uundgåelige tanke men for at vise dig selv, at det er dig, der styrer, om du vil hoppe på tanketoget eller ej. Denne øvelse giver dig gradvist fornemmelsen af, at det er dig, der bestemmer, hvad du giver opmærksomhed.

Når en tanke kommer, siger du derfor til den “Kære tanke – jeg h a r set dig”, og så retter du din opmærksomhed på noget andet. Brug lyde omkring dig som distraktion. Lyt til et ur, der tikker, en radio, der spiller, folk, der taler, trafikstøj eller fuglefløjt.

Måske du tænker “Jamen, så prøver jeg jo lige præcis at fortrænge tanken”.

Det er en indvending, jeg ofte hører. Men når du har læst det følgende, vil det at distrahere dig selv fra en tanke give en helt ny mening for dig.

Undgåelse er, hvis du skrifter fokus for at fjerne tanken og den følelse, den er koblet sammen med.

Undgåelse er ikke, hvis du skifter fokus men samtidig lader tanken og dens tilhørende følelse være tilstede.

Kan du se forskellen?

Dine tanker forsvinder ikke. Jo bedre du bliver til at anerkende, at de er der for så at beskæftige dig med noget andet, jo mindre vil de fylde.

Det ved jeg, fordi jeg ser fokusskifte virke for mine kunder – og for mig selv.

Hvis du går all in på at lære dig selv at ændre fokus, vil du over tid mærke, hvordan du får mere tid og overskud til at nyde din hverdag uden unødvendige bekymringer og grublerier.

 

NYSGERRIG på at ændre dit liv ved at ændre fokus? Så læs om mit mentorforløb.

 

KONTAKT: tlf.: 2571 2511 eller charlotte@livsgefuhl.dk

Derfor skal du hoppe over, hvor gærdet er lavest

“Det er kun sportsfolk og idioter, der hopper over, hvor gærdet er højest”. Jo, du læste rigtigt: Højest.

Har du nogensinde hørt sætningen formuleret på den måde?

Eller er det “Man ikke skal hoppe over, hvor gærdet er lavest versionen, du kender? Den har jeg i hvert fald troet på i en menneskealder. Mon du har det på samme måde?

Første gang jeg stødte ind i den nye gærde-formulering var til at foredrag for et par år siden. Ordene kom til at ændre mit syn på, hvordan livet bør være.

Siger du jatak til el-cyklen?
Forestil dig, at du hver dag har en lang cykeltur til og fra arbejde. Du har ikke kørekort, og der er ingen offentlig transport til din arbejdsplads. Din eneste mulighed er at cykle (nå, ja – eller gå, men så ville du kun lige nå hjem, inden du skulle afsted igen).

Du er på en arbejdsplads, der tager sig godt af deres medarbejdere, så du får et godt tilbud: Din søde chef vil give dig en el-cykel, så livet bliver en smule lettere for dig.

Hvad siger du til tilbuddet?: 1) Nej, tak – jeg vil hellere knokle mig frem og tilbage, ellers snyder jeg eller 2) Ja, tak – det bliver så meget lettere for mig at komme til og fra arbejde og jeg sparer tid.

Jeg tænker, at dén beslutning ikke er specielt svær at tage …

Det er kun det høje gærde, der virker – eller er det?
Sjovt nok har mange tendens til at vælge svar nr. 1, når det kommer til at skulle ændre et uhensigtsmæssigt mønster eller indarbejde en ny vane.

Det er som om, at det lave gærde ikke bliver anerkendt som en mulig løsning på en stor udfordring.

For nogle uger siden hørte jeg således følgende ord i en coachingsession: “Kan det virkelig passe, at det virker, hvis det er så let?”. Kunden havde fundet frem til en enkelt (lille) justering vedkommende kunne foretage med det formål at stå ved sig selv.

Da vi mødtes til en ny session lød svaret på ovenstående spørgsmål: “Det virkede! Når det nu var så enkelt, hvorfor har jeg så ikke gjort det noget før?”. Hvorefter kunden selv svarede: “Fordi jeg troede, at der skulle meget mere til for at ændre det, jeg har kæmpet med i årevis”.

Mere tid og færre bekymringer
Det er tilladt at tage den nemme (eller nemmere) vej. Det er både smart og fornuftigt at gøre det, fordi det er meget lettere, og det sparer dig for en masse bekymringer. Det betyder, at du har meget mere tid, du kan bruge på at nyde livet, frem for at ase og mase med at leve det.

Hvor meget lettere ville dit liv være, hvis du tillod dig selv at hoppe over, hvor gærdet er lavest?

Det korte hop                       Det lidt længere hop

 

KONTAKT: telefon 2571 2511 – e-mail: charlotte@livsgefuhl.dk

Jeg var bange hele tiden

På overfladen havde jeg styr på tingene, men under overfladen var jeg bange.

Bange for at sige min mening.
Bange for konflikter.
Bange for at sige fra.
Bange for, hvad andre tænkte om mig.

Jeg var så bange, at jeg slet ikke turde stoppe op, når jeg mærkede, at noget var galt:
– En klump i halsen
– Trykken for brystet
– Hænder, der rystede
– Varme kinder.

Intet af det reagerede jeg på.

Min frygt stod i vejen for, at jeg kunne leve livet på m i n måde. I stedet var mit fyrtårn, hvordan jeg var mest rigtig i andres øjne.

Det stod på i så mange år, at jeg til sidst havde mistet følingen med, hvem jeg var. Hvis jeg en sjælden gang sagde eller gjorde noget, der føltes ægte for mig, gav det mig med det samme dårlig samvittighed.

Hvis jeg fulgte mit eget hjerte, efterlod det mig med følelsen af at være forkert. Så meget havde jeg fjernet mig fra mig selv.

Det føltes helt forkert at følge mit indre, når jeg hele mit liv havde været vant til at navigere efter:
– Andres mening
– Andres kropssprog
– Andres holdning
– Andres behov
– Andres krav.

Det tærede på mig selv både fysisk og mentalt. Drænede mig for energi, overskud og livsglæde.

Det tærede på mine relationer, at jeg ikke turde stå op for mig selv. Skilsmisse blev en af mange konsekvenser.

Men jeg fortsatte mit bange liv. Jeg havde ikke modet til at blive i det ubehag, der fulgte med, hvis jeg prøvede at være den mig, der gemte sig inden i.

Hvis ikke jeg var blevet syg med stress, tror jeg, jeg var fortsat med at leve, som jeg gjorde. Jeg havde ganske enkelt ikke modet til at tage mig selv alvorligt.

Selvom det var voldsomt at blive ramt af stress, er jeg i dag taknemmelig for den periode, hvor mit liv faldt fra hinanden. Den fik mig til at vågne op. Den fik mig til at indse, at det er mit eget ansvar at skabe det liv, jeg ønsker at leve.

Jeg har arbejdet benhårdt på at finde ind til, hvad det var, der gjorde, at modet til bare at være mig ikke var der. Rejsen har været ekstremt personligt udviklende, og den har beriget mig på alle planer af mit liv.

Det allervigtigste, jeg har fået med mig, er, at jeg nu kan – og tør – mærke og stå ved mig selv.

Jeg har fået så mange indsigter og redskaber, der den dag i dag hjælper mig – og andre.

Det, jeg lærte på min rejse, er blevet til min levevej.

Jeg hjælper nu andre med at finde modet til at leve det liv, de inderst inde drømmer om.

DU kan også finde modet til at gøre det, der er rigtigt for DIG. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når lille, bange mig kunne, så kan DU også.

Oplever du konflikt eller accept?

Prøv at lægge mærke til, hvor ofte du hører dig selv sige eller tænke noget i retning af: ’Jeg ville ønske…’ eller ’Hvis bare…’.

Måske håber du på, at dit parforhold bliver bedre, at der kommer en kæreste dumpende eller at din søster, bror eller veninde ændrer sig.

Der er ikke noget galt med at drømme om, at tingene ændrer sig. Der er intet forkert i at ønske sig, at din relation til andre sidder lige i skabet.

Problemet er bare, at når vi sætter os til at vente på forandring med blikket rettet mod fremtiden, skaber vi – helt ubevidst – en indre konflikt. Konflikten kan du se som to sider af dig selv – den ene side råber ’Jeg vil have det, jeg ikke har’ og den anden side råber tilbage ’Jeg vil ikke have det, jeg har’.

De to ‘råbehoveder’ er på ingen måde godt selskab:

  • Når du er orienteret mod i morgen, fortæller du indirekte dig selv, at i dag, nuet, ikke har værdi.
  • Du fralægger dig muligheden for at have indvirkning på dit eget liv (du giver magten over dit liv til andre).
  • Tomhedsfølelsen flytter ind, fordi du pendulerer mellem de to scenarier.

Igen af scenarierne forløser den frustration, der er forbundet med at være i en situation, du ønsker var anderledes. Valget mellem pest eller kolera. Kan du mærke, hvor træls det føles?

Det hjælper ikke at blive ved med at svinge frem og tilbage. Det ændrer ikke situationen. Jo mere du pendulerer, jo større og mere insisterende bliver din indre konflikt.

Så hvad pokker gør du?

Jeg ville ønske, at jeg langt tidligere i mit liv end det var tilfældet havde forstået og gennemskuet, hvor stor en betydning, det, jeg nu deler med dig, har.

Det er ikke raketvidenskab, og du skal ikke have en Ph.D grad for at kunne stoppe pendulet. Det er faktisk en ganske enkel og ukompliceret ting, der skal til.

Alt, du skal gøre, er at ACCEPTERE,
at tingene er, som de er

Jeps, du læste rigtigt. Det er bare det. Ikke andet.

Skal du så bare accepterer alt? Nej, da – på ingen måde. Hvis noget ikke er godt for dig, så skal du ikke acceptere det. Så er du nødt til at handle på det ubehag, du oplever. Det kan fx være at tage en svær samtale eller bryde en relation.

Jeg tror på, at man kan beslutte sig for accept. På den måde bliver accept en bevidst handling, som giver dig kontrollen over dit liv (tilbage). Du giver dig selv mulighed for at leve i nuet, fordi du dropper forestillingen om, at nogen eller noget ændrer sig. Det er dog langt fra det samme som at sige, at det er let at tage accept-kasketten på. Det kræver øvelse at holde fast i beslutningen, fordi der for der som regel er følelser indblandet. De rumsterer – til tider voldsomt – når du går i accept-tilstand.

Du vil derfor med stor sandsynlighed opleve modtand mod at acceptere, at den ønskede forandring ikke kommer til at indtræffe. Hvis du i mange år fx har forsøgt at ændre en relation, og du nu læner dig tilbage og accepterer  den anden, som vedkommende er, så kan det godt give dig oplevelsen af, at du giver op. Det ved jeg fra mig selv.

Oplevelsen udspringer af, at der i den dér svingen frem og tilbage ligger en kamp. Når du så stopper med at kæmpe, uden at have fået det ønskede resultat, kan det godt føles som om, kampen har været forgæves.

Men husk dig selv på, at når du stopper med at kæmpe, og i stedet accepterer mennesker for dem, de er, så er det DIG, der trækker . Det, du vinder, når du lægger pendulet på hylden, er ro inden i.

Tre trin til at skabe forandring i dit liv

Du har kun et skud i bøssen til at leve det liv, du har lyst til. Hvor længe vil du vente med at skyde det igang?

Gamle mønstre kan holde os fra at skabe de forandringer i vores liv, vi drømmer om. Mønstrene er nogle stædige små banditter, der holder os fast i fortiden og bremser os i at leve i nutiden i balance med os selv.

Vi er som mennesker skruet sådan sammen, at vi er eksperter i at finde undskyldninger for ikke at ændre noget. Det er for besværligt. Vi har ikke tid. Vi bliver i ting, der dræner os for energi, fordi det er trygt at være i noget velkendt. Uoverskueligt at gå igang. Børn, arbejde og parforhold bliver sat i første række.

Første skridt til at skabe en forandring i dit liv er at erkende, at der er noget, der ikke fungerer. At dit liv ikke giver dig den energi og glæde, du drømmer om. Jeg ved godt, at det er svært. Men hvis du spørger dig selv, så ved du garanteret allerede, hvad du godt kunne tænke dig at lave om.

Næste skridt er at lytte til, hvad din hjertekerne hvisker til dig. Hvis du tør lytte til din hjertekerne, finder du svaret på, hvordan du gerne vil leve dit liv. Svaret ligger blot og venter på dig. Og det kræver mod at lytte til sit inderste. For det, vi gemmer væk, er ofte det, vi ikke synes, vi kan være bekendt at vise verden.

Men du må godt. ‘Jeg bliver nødt til’ og ‘bør’ skal smides på porten til fordel for den lyst, der skal drive dit liv. Tredje skridt er derfor, at du sætter handling på det, du hører. Det er ikke at være egoistisk. Det er at passe godt på dig selv.

Finder du ro ved at meditere, så GØR DET.
Giver det dig glæde at gå en tur alene, så GØR DET.
Får du styr på dine tanker ved at skrive, så GØR DET.
Gør det dig glad at danse, så GØR DET.

Når du begynder at lytte til dig selv, vil du opleve, at du mærker dig selv og kommer i kontakt med dig selv på en helt ny måde. Når du åbner døren ind til din hjertekerne, kan du begynde at træde den livssti, der er din.